Ringriderfestens Børneland

Ringriderfestens Børneland

Om Børneland

Alle aktiviteter i ringriderfestens Børneland er gratis. Undtagen caféen, som drives af Sønderborg Gardens Støtteforening, samt lykkehjulet, der samler penge ind til foreningen ”En God Jul til Alle”, der giver julehjælp til børnefamilier i Sønderborg.

I Børneland har vi vores egen møntfod: Guldmønter. Dem tjener børnene ved selv aktivt at grave efter guld i guldgraverområdet. Guldmønterne kan bruges til, at ”betale” de forskellige aktiviteter med. ”Prisen” på de forskellige aktiviteter varierer, se opslagene på pladsen for detaljer.

Børneland er helt alkohol- og røgfrit område. Det er børnenes fest.

Aktiviteter:

Aktiviteterne skifter år efter år følg med i årets program, på hjemmesiden og på facebook for at få opdatering over årets aktiviteter. Af aktiviteter kan nævnes: ponyridning, cykelringridning, militærforhindringsbane, squash, børneringriderfrokost, boldspil, MTB Bane, Ansigtsmaling, ballonklovn mm.

Vore hjælpere er til for jer
Børnelands mange glade hjælpere er til for børn og deres forældre, så børnene kan lege rundt uden de voksnes øjne i nakken. Men hjælperne kan og må ikke påtage sig ansvaret for børnene. Alle børn er velkomne, men kun i selskab med en voksen.