Alt om reglerne – og lidt til

Reglerne for ringridersporten er i dag næsten uforandrede fra 1888. Ringridningen foregår i 22 baner, i ringridersproget kaldet galger, hvor ringen er ophængt i en lås i et reb mellem galgens to stolper. Galgen er 14 m lang. I hver galge er der en ringholder, som sørger for, at ringen sættes i låsen, samt hæver og sænker låsen med ringen efter rytterens ønske. Det lyder vanligvis sådan, når ringen ønskes løftet højere op: E edde wedde høje - skal ringen E ledde wedde laue.
En skriver i hver galge noterer på EDB-lister, om den enkelte rytter tager ringen eller ej.

Fordelingen af rytterne i galgerne sker i henhold til de områder, r ytterne kommer fra. Hver galge har en forrider, som er ansvarlig for afviklingen i sin galge. Rytterkomitéens medlemmer, kendetegnet ved en særlig sløjfe, leder og afgør selve ringridningens anliggender.

Ridekort skal løses af samtlige ryttere. Laveste rytteralder er fastsat til 6 år.

Rytterne skal være ensartede påklædt: Mørk jakke, hvide benklæder og hvid kasket samt sorte lange støvler – og der må ikke være reklamer på rytter eller hest. Lansen skal være hvid. Den er 1,86 m lang med en bly-spids og med vægt i bunden.

Alle ryttere såvel kvindelige som mandlige og børn deltager i konkurren cen om Konge-, Kronprins- og Prinsetitlen.
Rytterne dyster i rækkefølgen: Forrider, piger efter alder, mænd efter alder. Børn under 15 år rider i deres egne galger.

Ringen skal tages i galop, trav gælder ikke. Ringen er taget, når den hænger på spidsen af lansen. Det er altså ikke nok at støde den af. Der må kun vendes een gang ved hvert ridt i galgen.

Hvor i Sønderjylland rytteren kommer fra, kan næsten aflæses af måden, lansen holdes på. På Vesterkanten holdes lansen mellem tommel og pegefinger i skulderhøjde, og fra øst i det sønderjydske holdes lansen ved hoften og mellem tommelen og de øvrige fingre. Rytterens ideelle stilling i øjeblikket, hvor ringen skal spiddes med lansen, er, at rytteren læner sig mod højre, og hesten holdes til venstre med rytterens blik stærkt fokuseret på ringen.

Hullet i ringen har forskellig størrelse. Der startes med en ring, hvis hul er 22 mm. Ved Kongeomridningen har ringen en hulstørrelse på 17 mm. Derefter mindskes hulstørrelserne til 13 og 10 mm. Er der fortsat mange ryttere, der tager disse ringe, sættes en ring i med 5 mm hulstørrelse. Alle ringe har en hvid forside, der vender mod rytteren. Bagsiderne har forskellig farve, så forrideren altid ved, hvilken ring, der rides efter. Er der stadig mange ryttere, der tager 5 mm ringen, vendes denne, så dens sorte side vender mod rytteren. Det gør det særdeles svært for rytterne overhovedet at se det lille hul i ringen.

Samtlige ryttere rider 24 gange gennem galgen med en pause efter 12 omgange. De ryttere, der tager ringen alle 24 gange, har kvalificeret sig til den store finale: Kongeomridningen. Den rytter, som derpå tager flest ringe er Konge/Dronning og får Kongepræmien. Derefter følger Kronprinsen og Prinsen med respektive gevinster. Øvrige gevinster fordeles efter opnået antal ringe indenfor aldersgrupperne.

Ærespræmie tilfalder de ryttere, der har taget de 3 sidste ringe under fredagens ridning. I øvrigt er samtlige rytterpræmier udstillet i Tombola-Lodseddelteltet.

Aldersgrupperne:
Mænd:
15 - 29 år, 30 - 39 år, 40 - 49 år, 50 - 59 år, 60 - 69 år, 70 - 79 år, 80 - 89 år og over 90 år.

Damer:
15 - 16 år, 17 - 19 år, 20 - 24 år, 25 - 29 år, 30 - 39 år, 40 - 49 år og over 50 år.

Børn:
6 - 10 år, 11 - 14 år.

Rytterne kaldes frem til præmieoverrækkelse ca. kl. 20.30 ved Musik- tribunen, hvorefter Rytteroptoget starter gennem byens gader til Slottet.

Klik og få mere information : http://www.ringridermuseet.dk/Ridekort/O_ridekort.htm