Anders And på sommertur til Børneland

Anders And på sommertur til Børneland

18. juni 2015 09:23 , af Jens Michael Damm

DM i Anders And holdes i Børneland lørdag den 11. juli. Vind seje præmier eller mød nogle af Anders Ands venner til sjove aktiviteter og konkurrencer.


For første gang får Børneland ved Ringriderfesten i Sønderborg besøg af Anders And og co., på deres sommertur rundt i Danmark. Læs gratis Anders And blade, vær med til den store konkurrence i andefodsløb eller vind DM i Anders And. Der sker mere end bare besøg fra Andeby. Anders And kommer ikke alene, han har taget mange af sine venner med.

I løbet af lørdagen vil der sideløbende med Børnelands store gratis cykelringridning, være konkurrencer i Twister, NERF skydning, Disney Infinity, Andefodsløb og ikke mindst DM i Anders And. Ud over konkurrencerne vil man kunne prøve ovenstående i løbet af dagen som aktiviteter uden præmier. Anders Ands venner medbringe også mange andre sjove aktiviteter, som man kan prøve f.eks. Playdoh, My Little Pony, Littlest pet shop eller Hama perleplade-workshop. Alt sammen til gratis aktiviteter, som kun koster de guldmønter, børnene graver op i guldgraverteltet.

-Med vores store gratis cykelringridning, alle aktiviteterne fra Anders and og co. på sommertur og ikke mindst alle vores andre aktiviteter. Tror vi på lørdagen bliver den helt store børnedag til Sønderborg ringridning. Med masser af sjov og fede præmier, Udtaler Formand for Børnekomitéen Klaus Olesen.