Børneland får sin helt egen 9 hullers minigolfbane

Børneland får sin helt egen 9 hullers minigolfbane

9. juli 2019 08:00 , af Brian Jørgensen

Samarbejde mellem kultur- og uddannelsesinstitution samt støtte fra Fabrikant Mads Clausen Fonden, giver Ringriderfesten i Sønderborgs Børneland sin helt egen 9 huller minigolfbane.

Erhvervsuddannelser og det at få de unge til at vælge håndværkerfag er højt på agendaen i denne tid. Det er vigtigt for de unge under uddannelse, at de også under deres skoleophold har interessante og relevante opgaver. Derfor har Ringriderfestens Børneland samarbejdet med EUC Syd om at kunne tilbyde eleverne relevant opgaver i form af design, udvikling og produktion af 9 minigolfbaner. Resultatet bliver fremvist for første gang i årets Børneland, hvor gæsterne kan glæde sig til Børnelands helt egen 9 hullers minigolfbane.

Minigolfbanerne er bygget af træforhindringer fremstillet af EUC Syds elever på tømrerlinjen. Materialer til fremstilling af minigolfbanerne samt indkøb af køller og golfbolde er gjort muligt med støtte fra Fabrikant Mads Clausen Fonden.

-Et kæmpe Børneland fyldt med gratis aktiviteter er kun muligt via hjælp fra samarbejdspartnere og donationer. Så vi er super glade for dette samarbejde med EUC Syd og Fabrikant Mads Clausen Fonden. Så vi igen kan udbygge Børneland og tilbyde nye aktiviteter til vores små gæster, udtaler Formand for Børnekomitéen Brian Jørgensen.