Fortsæt ferieaktiviteterne i Universe når Børneland lukker

Fortsæt ferieaktiviteterne i Universe når Børneland lukker

5. juli 2019 08:00 , af Brian Jørgensen

Børneland giver mange muligheder for at forlænge sine sommersjove ferieaktiviteter i Universe, efter Ringriderfesten i Sønderborg er slut.

Når Børneland lukker ned for 2019, kan de sjove børneaktiviteter forsætte i Universe Science Park på Nordals. Universe Science Park er Sønderjyllands største oplevelsespark med timevis af sjov, skør og spektakulær underholdning for hele familien. Universe og Ringriderfestens Børneland forsætter det gode samarbejde og giver igen i år flere muligheder for børn og deres familier at komme gratis i Universe efter besøget i Børneland.

-Sønderborgs store kulturaktører skal stå sammen om at udvikle turismeindsatsen i Sønderborg. Sønderborg Ringridning og Universe to af de mest besøgte attraktioner i Sønderborg i sommerferien. Vi håber med samarbejdet at både Sønderborgs egne børn men også turisternes, får øjnene op for alt det gode vi har at tilbyde her i kommunen. Udtaler Brian Jørgensen, Formand for Børnekomitéen.

Samarbejdet giver, igen i år, alle som har deltaget i det store gratis cykelringridning en gratis børnebillet til Universe. Men der er et begrænset antal billetter, så børnene skal tilmelde sig på cykelringridning.dk. Derudover Kan man vinde sæsonkort for hele familien til resten af 2019. For at vinde sæsonkort til hele familien, skal man være blandt de to bedst pyntede cykler i cykeloptoget lørdag, til årets store gratis cykelringridning for børn.

Tilmeld dit barn til cykelringridning og sikre en gratis børnebillet til Universe på http://www.cykelringridning.dk