Gratis cykelringridning med præmier for over 20.000 kr.

Gratis cykelringridning med præmier for over 20.000 kr.

15. juni 2018 06:30 , af Brian Jørgensen

Alle vinder i Børnelands store cykelringridning. Alle deltagere får en gratis børnebillet til Universe og gratis softice ved Promenaden på havnen. Tilmelder man sig inden, får man oveni en gratis tilmeldingspakke.

Bare ved at deltage i Børnelands gratis cykelringridning vinder man. Alle forhåndstilmeldte børn kan gratis afhente en tilmeldingspakke, som indeholder ting til at pynte cyklen og overraskelser. Selvom det er ganske gratis at deltage i cykelringridningen, er der alligevel chance for at vinde en af de flotte præmier til en samlet værdi af over 20.000 kroner. Alle deltagende børn får også en gratis børnebillet til Universe samt en kupon som giver en gratis softice, ved Promenaden, efter endt cykelringridning.

Cykelringridningen er for børn op til og med 14 år. I hver af de tre alderskategorier 0 – 6 år, 7 – 9 år og 10 – 14 år dystes der om 3 præmier. Vinderen i hver aldersgruppe kan gå hjem med en helt ny børnecykel, nummer 2 i kategorien vinder et gavekort på 1000 kr., mens 3. Præmien i hver kategori vinde en cykelhjelm. Alle de flotte præmier er sponsoreret af Fri BikeShop i Sønderborg.

- På trods af dine mange præmier er cykelringridning gratis – man skal bare melde sig til på cykelringridning.dk. Måske kan vi slå rekorden fra sidste år, hvor vi nåede op over 200 deltagende børn, udtaler Formand for Børnekomitéen Brian Jørgensen.

Igen i år er der også præmier til de 3 bedst pyntede cykler. Præmierne til de bedst pyntede cykler er sponsoreret af Fri Bikeshop og Universe: 1. præmie: Børnecykel + Familie-sæsonkort til Universe for resten af 2018, 2. præmie: Familie-sæsonkort til Universe for resten af 2018 og 3. præmie: 4 fribilletter til Universe i 2018.

Tilmelding til cykelringridning: http://www.cykelringridning.dk