Ringriderfesten får stort loppemarked

Ringriderfesten får stort loppemarked

2. juni 2015 09:21 , af Jens Michael Damm

Ringridningfesten i Sønderborg er kendt for heste, sport, underholdning, børneland, musik og hygge. I år tilføres festen en ny aktivitet. Det er et kæmpe loppemarked i god gammeldags forstand, hvor det er muligt at gøre virkelige værdifulde fund blandt de mange effekter, som præsenteres i boderne.

Loppemarkedet finder sted på Ringriderpladsen lørdag den 11. juli. Der er gratis adgang fra kl. 10 til 14, hvorefter der skal betales normal entre – 30 kr. for voksne - til Ringriderpladsen.

Det er Sydjysk Marked, der står bag arrangementet, og de venter flere tusinde besøgende.

De der ønsker at sælge, der loppemarked-effekter, kan for 300 kr. sikre sig en stand på 3x3 meter incl. et bord på ca. 200x80 cm. Det er muligt at leje ekstra borde.

Der er blot plads til 100 boder, så arrangørerne anbefaler hurtig tilmelding. Det sker online på www.sydjyskmarked.dk eller via mail info@sydjyskmarked.dk.

Der vil også være et stort børneloppemarked. Her er deltagelse gratis og der må kun sælges ting til børn