Gode forbindelser får de bedste orkestre til Ringriderfesten

Gode forbindelser får de bedste orkestre til Ringriderfesten

28. september 2016 08:31 , af Henrik Rath

Forleden var Arrangementskomitéen under Ringriderfesten i Sønderborg på en weekendtur til London. Formålet var at pleje og forbedre vores relationer til de britiske militærorkestre, som har været grundstammen i festens musikudbud til optog og tattoo siden 1963.

I den forbindelse var vi inviteret til at bo på Wellington Barracks nær Buckingham Palace, hvor vi blandt andet fik lejlighed til at se en militærparade med orkestre på pladsen foran paladset.

Vores komitemedlem Paul Bedford er i dag ansat i militæret som musiker i Band of The Coldstream Guards og bor selv på kasernen. Bedfords stærke netværk har skabt os en god kontakt til den ansvarlige for udsendelse af stedets britiske militærorkestre til begivenheder i ind- og udland.

Det er således vores håb, at Ringriderfestens i Sønderborg også i fremtiden kan sikres musik af høj kvalitet fra disse bands.