Formanden for Ringriderfesten i Sønderborg, Jan Rasmussen, skriver mindeord i forbindelse med kornhandler Otto Ewers død den 21. april 2024
Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om Otto Ewers død. For alle os, der år efter år er en del af det frivillige korps bag Ringriderfesten i Sønderborg betød Otte utrolig meget. Han var en kæmpe – både da han var ritmester og i årtierne efter. Otto var en person, som var god at gæste, når man manglede et godt eller to råd. Otto var altid på Ringriderpladsen, når der var fest og rytterdyst i galgerne. Otto deltog også flittigt i alle Ringriderfestens øvrige aktiviteter og arrangementer.
Han vil altid blive husket for både sit vid og sit humør og ikke mindst positive tilgang til det at skabe en fest, som i dag har stor betydning ikke blot for Sønderborg, men for hele landsdelen.
I perioden fra 1957 til 1998 beklædte Otto Ewers posten som ritmester. 42 år på den position gjorde ham til den længst siddende ritmester.
Posten som ritmester bestred han under fire formænd, hvor han blandt andet var med til at udvikle festen, og hente internationale orkestre – specielt engelske militærorkestre - til Sønderborg.
Som ritmester formåede han at fastholde og udbygge antallet af ryttere til ringridningen i den periode, hvor landbruget blev mekaniseret og hestene forsvandt fra erhvervet og dermed fra ringridningen. Det gjorde han blandt andet ved give rytterne mulighed for at ride med egen lanse, smidiggøre rytterkonkurrencen ved at opdele ridtet gennem galgerne til to omgange og, at der måtte være to ryttere om én hest.
Otto var ikke blot en festlig og humørfyldt person. Han var også en stærk leder, som forstod at træde i karakter, når det virkelig gjaldt. Et eksempel som mange i Ringriderfesten husker, var den kontante måde, hvorpå han i 1984 styrede festen igennem den tragiske ballonulykke. Ottos handlekraft betød, at ulykken ikke udviklede sig til en egentlig katastrofe.
I denne stund går vores tanker til hustruen Gitta, sønnerne Claus og Hans Otto og deres familier. Både de og vi har mistet et solidt anker.
Æret være Otto Ewers minde
