Til ringridning uden kø og til rabat

Til ringridning uden kø og til rabat

23. maj 2016 21:39 , af Jens Michael Damm
Ringriderfesten i Sønderborg går nye veje i bestræbelserne på, at gøre et besøg på Ringriderfesten til en positiv publikumsoplevelse.
I år giver man for første gang publikum mulighed for at købe billetter online, og dermed opnå både billigere entre og samtidig undgå at skulle stå i kø for at komme ind.
Ved senest den 1. juli at købe billetten online, er der mulighed for at opnå op til 15 pct. rabat. Der er mulighed for at købe billetter til en dag eller til alle fire festdage.
Normalprisen er 30 kr. per dag for voksne og 10 kr. for børn mellem 4 og 13 år. 
Samler man familiens køb og når op over 500 kr. ydes der en samlet rabat på 15 pct. 
Er det samlede billetkøb på over 200 kr. er rabatten på 10 pct., og ellers ydes der 5 pct. rabat. 
Eneste betingelse er, at købet foretages senest 1. juli enten på  https://bookingportal.com/o/entre-til-ringriderpladsen eller viawww.ringriderfesten.dk.  Betingelserne for online køb er iøvrigt udførligt beskrevet på de enkelte sites.