500m2 Lasergames overtager Børneland

500m2 Lasergames overtager Børneland

8. juli 2019 08:00 , af Brian Jørgensen

Midten af Børneland bliver, fredag og søndag under Ringriderfesten, omdannet til en krigszone. Gæsterne kan lege lasergames med professionelle laservåben, på en over 500m2 stor bane.

Ringriderfestens Børneland byder på en kæmpestor nyhed til 2019. Så stor at den fylder 500m2 af Børnelandet. Fredag og søndag bliver det centrale område af Børneland forvandlet til en stor lasergamesbane med oppustelige forhindringer, man kan gemme sig bag. Her bliver det muligt at spille lasergames med professionelle laservåben. Der er tale om de bedste våben af slagsen. De benyttes blandt andet af politi og udenlandsk militær, når de træner. Selv om der er tale om professionelle våben, kan ​alle fra 7 år være med til lasergames i Børneland.

-Vi er hele tiden ude efter at kunne tilbyde vores gæster i Børneland noget nyt og spændene. Med det store lasergames område, får vi virkeligt en kæmpe nyhed, der bliver bemærket. Udtaler Formand for Børnekomitéen Brian Jørgensen.

Der bliver masser af action i Børneland ud over det store lasergames område. Der vil også som noget nyt komme bumperballs og Gyroxtreme vender tilbage. Derudover vil det være muligt at prøve en militærforhindringsbane, cykle gennem de seje MTB forhindringer og afprøve sin præcision og fart i skud på mål med en fodbold.