Hjælpere får billet til tredobbelt koncert

Hjælpere får billet til tredobbelt koncert

17. juni 2017 10:31 , af Brian Jørgensen

Der bliver ikke nogen ringriderfest, hvis det ikke var for de mange hjælpende hænder – sådan er det også når Ringriderfesten i Sønderborg stabler Børneland på benene.

Der skal bruges mange hjælpere i Børneland, men der er er ingen betaling for at være frivillig hjælper. Til gengæld er der en stor hjælperfest, fuld forplejning, sponsortøj og gratis adgang til pladsen alle dage. Årets hjælperfest er den tredobbelte koncert med både Nik & Jay, Gulddrengen og Xander i Mølleparken den 19. August, som man får adgang til hvis man hjælper med minimum to vagter. Trods den gratis billet til koncerten, er det dog er især det sociale sammenhold der gør at folk kommer igen år efter år.

- Når vi samles her op til Ringriderfesten, er det næsten som familien der samles igen. Mange gode venskaber er opstået og en del af vores frivillige kommer langvejs fra for at være med år efter år, siger Tommy Vedstesen, der er ansvarlig for de mange frivillige.

Et gratis Børneland som dækker en hel fodboldbane, er hvad Ringriderfesten igen i år kan byde på. Over 350 frivillige vagter skal besættes, for at Børneland bliver en succes og en god oplevelse for de mange gæster. Allerede nu er over 200 vagter besat. Mange er gengangere, som har været med i mange år – Men det er fortsat muligt at melde sig som hjælper, blive en del af sammenholdet og komme med til den tredobbelte koncert.

 Tilmeld som hjælper her:  http://ringriderfesten.dk/boerneland