Nu begynder salget af billetter til Damernes Ringriderfrokost i Sønderborg.

Nu begynder salget af billetter til Damernes Ringriderfrokost i Sønderborg.

22. maj 2023 11:59 , af Jens Michael Damm

Skuespiller og komiker Søs Egelind er konferencier til Damernes Ringriderfrokost, der finder sted lørdag den 8. juli fra klokken 14 til 19 på Ringriderpladsen i Sønderborg. Gæstetalerne består TV vært Natasja Crone og Anne Stampe Olesen, der er løvinde i Løvens Hule og sammen med Mia Wagner står bag Nordic Female Founders. Hotel Baltic serverer en tre-retters menu, og Visselulles Vinbar leverer vinen, som vil bestå af en rødvin, en hvidvin og en rose, som serveres ad libitum.

”Det er med stor begejstring, at vi nu kan afsløre, hvilke seje og skønne kvinder, der er med til at give Damernes Ringriderfrokost den stemning og det niveau, vi ønsker. 
Ligesom ved Herrefrokosten bliver det en blanding af et netværksarrangement og en god fest, hvor vi som kvinder kan få en god fælles oplevelse i den festlige og højtidelige stemning, som herrerne er lykkes så godt med siden 1894,” siger formand komitéen Karen Jørgensen. 

I dag mandag den 22. maj sættes billetten til salg til en billetpris på 790 kroner. Det inkluderer vin, øl og vand ad libitum, en særligt udvalgt sommer-øl fra Midtfyns Bryghus, en tre retters middag og underholdning på højt niveau. 

”Udover indslag af Søs Egelind, som også er dagens konferencier, tale af Natasja Crone, Anne Stampe Olesen og af Sønderborgs 2. viceborgmester og tidligere minister Ellen Trane Nørby, er der også musikalsk indslag fra bl.a. Sønderborg Pibes and Drums, der er med til at skabe ringriderstemning samt fællessange.”, fortæller Karen Jørgensen. 

Historisk år for Ringriderfesten
Ringriderfesten i Sønderborg er begejstret over, at festen i år udvikler sig til også at tilbyde både Damernes Ringriderfrokost og Ungefrokost, fortæller formand Jan Rasmussen.

”Det er en udvikling, vi længe har ønsket os, da vi ønsker en Ringriderfest, som er noget særligt for alle og giver stolthed og fællesskab, som vi herrer har oplevet i mange år med Herrefrokosten. At damerne nu får samme mulighed for at hylde hinanden og Sønderborg i et festligt og stiligt set-up er både vigtigt og på tide. Og at de unge også opdrages til, at Ringriderfesten er et af årets højdepunkter, og noget man har lyst til at planlægge udenom, er afgørende for, at Ringriderfesten er fremtidssikret”, siger Formand Jan Rasmussen.

Køb billetterne her