Nye veje med det Internationale Tattoo Show

Nye veje med det Internationale Tattoo Show

8. juni 2017 13:16 , af Jens Michael Damm

Ringriderfesten i Sønderborg går i år nye veje med det Internationale Tattoo Show ved Sønderborg Slot. Det er et tattoo i en helt anden liga end den vi tidligere har præsenteret på Ringriderpladsen.

Der bliver opsat tribuner, og der er nummererede pladser. Det betyder, at man slipper for at stå i kø og kæmpe om de bedste pladser. Billetterne booker man som til enhver anden biograftur eller koncert. Systemet sikrer, at alle kan få en fantastisk oplevelse.

I prisen på 125 kr. er inkluderet gebyr til Ticketmaster.dk, der håndterer bookingen og en lørdagsbillet til Ringriderpladsen.

For Ringriderfesten i Sønderborg er der tale om en langsigtet investering. Arrangementet i år kan ikke undgå at give et underskud, selvom vi opkræver et symbolsk beløb af gæsterne.

At man skal købe billet til arrangementet er faldet nogen for brystet. Det beklager vi naturligvis, men uden det tilskud, som billetsalget giver, havde vi ikke mulighed for at gennemføre en event af den karakter i Sønderborg.

Til de der ikke køber billet til tattooet kan vi oplyse, at de ganske gratis kan opleve orkestrene andre steder i byen – helt som normalt. 

En voksenbillet til Ringriderpladsen koster fortsat kun 30 kr.

Køb billetter her