Nyt æresmedlem i Ringriderfesten

Nyt æresmedlem i Ringriderfesten

15. juni 2017 08:19 , af Thomas Kristiansen

Jørn Freudendahl er på mødet med deltagelse af samtlige godt 100 komitemedlemmer udnævnt til æresmedlem af Ringriderfesten i Sønderborg.

Jørn blev i 1987 medlem af Arenakomiteen, for to år senere at blive næstformand. I 2004 blev han formand – en post han forlod i år efter 13 år.

Arenakomiteen har bl.a. ansvaret for afviklingen af Ringriderfestens herrefrokostarrangement. Frokosten er et af de store trækplastre og deltagerantallet er indenfor de seneste 10 år vokset fra 1354 til 1988 i fjor.