Sommersjoven forsætter i Universe når Børneland lukker

Sommersjoven forsætter i Universe når Børneland lukker

21. juni 2018 07:00 , af Brian Jørgensen

Børneland giver mange muligheder for at forlænge sine sommersjove ferieaktiviteter i Universe, efter Ringriderfesten i Sønderborg er slut.

Når Børneland lukker ned for 2018, kan de sjove børneaktiviteter forsætte i Universe Science Park på Nordals. Universe Science Park er Sønderjyllands største oplevelsespark med timevis af sjov, skør og spektakulær underholdning for hele familien. Universe og Ringriderfestens Børneland forsætter det gode samarbejde og giver igen i år flere muligheder for børn og deres familier at komme gratis i Universe efter besøget i Børneland.

-Sønderborg Ringridning er som Universe en vigtig del af turismeindsatsen i Sønderborg, vi håber med samarbejdet at både Sønderborgs egne børn men også turisternes, får øjnene op for alt det gode vi har at tilbyde her i kommunen. Udtaler Brian Jørgensen, Formand for Børnekomitéen.

Hovedpræmierne til Universe under Ringriderfesten er sæsonkort for hele familien til resten af 2018. For at vinde sæsonkort til hele familien skal man være blandt de to bedst pyntede cykler i cykeloptoget lørdag til årets gratis cykelringridning for børn. Faktisk vil alle der deltager i årets cykelringridning vinde. Fordi igen i år får alle som har deltaget i det store gratis cykelringridning en gratis børnebillet til Universe. Men der er et begrænset antal billetter, så man skal skynde tilmelde sig på cykelringridning.dk